Undervisningen

En undervisningslektion varer 30 minutter, og foregår enten som enetimer eller små hold på 2 personer. Der trænes en gang om ugen på en fast tid.

I træningslokalet er du omgivet af spejle. Du kan se dig selv forfra, bagfra og fra siden, og kan hele tiden følge med i, din krops arbejde.

Mensendiecklæreren står bag ved dig og iagttager og korrigerer via mundtlig instruktion dine bevægelser, så din træning hele tiden tilgodeser dine behov.

Træningsforløbet tilrettelægges til den enkelte deltager, ud fra den aktuelle formåen.

Alle kan være med, der kræves ikke særlige forudsætninger.