Slidgigt

Slidgigt opstår, når et led gennem lang tid har været brugt uhensigtsmæssigt.

En del af ledmaterialet – knogler eller brusk – er slidt skævt. De omkringliggende muskler og sener får ekstra travlt med at holde på leddet. Det giver stivhed og smerter.

Det er imidlertid muligt at opøve sin krop til at undgå disse såkaldte belastningsskader ved at lære at bruge de rigtige muskler.

Det er de grundlæggende ideer bag Mensendieck-gymnastikken. Når du én gang har lært at bruge din krop hensigtsmæssigt, er det slut med tilbagevendende muskelsmerter.

I tilgift kan man glæde sig over, at man gradvist vil få en rank og spændstig holdning og mere yndefulde bevægelser.